Kunst forløb
Bliv en del af et kunstnerisk fællesskab, hvor du kan eksperimentere og udfolde dig i trygge rammer.
To gange om året tilbyder vi 4 måners gratis kunstforløb til unge i alderen 17-30.
I forløbene skabes fællesværker, som ferniseres og bliver en del af UH42’s samling.
00:00
/
00:00
Forløb
Efterår 2026
Symboler, fortællinger & keramik med Ihsan Tahir
UH42 inviterer 10 unge (17-30 år) til at deltage i et kunstnerisk forløb med billedkunstner Ihsan Saad Ihsan Tahir.
Under forløbet undersøger vi hvordan man skaber fortællinger med keramik. Vi vil kigge på de billeder og symboler, som allerede findes ude i verden og se hvordan vi kan bruge dem til at danne jeres egne historier. I skal granske myten om kunstneren som én der skaber kunst i isolation, og tale om, hvordan man bryder med den ide; gennem samarbejde og fællesskaber, hvor idéen om personligt ejerskab bliver mindre vigtig.
Under forløbet vil I prøve forskellige keramiske teknikker, lave skitseøvelser, teste materialer og formgivning, lade jer inspirere af andre kunstnere, og undersøge hvordan I kan arbejde med kunst i fællesskab. Vi vil få besøg af gæstekunstnere og tage på ture ud af huset til udstillinger og værksteder.
Undervejs skaber I et fællesværk til husets samling, som bliver fejret ved en fernisering i slutningen af forløbet.
Ansøg senest d. 26/05-26 ved at udfylde ansøgningsformularen.
Du modtager en e-mail senest d. 01/06-25 med besked om, hvorvidt du er inviteret til en samtale eller står på venteliste.
Samtalen afholdes d. 10/6 eller d. 11/6. Vi bekræfter endelig deltagelse d. 15/6 og afholder rundvisning for de kommende deltagere i huset med kunstner d. 17/6.
Vi lægger vægt på at skabe et mangfoldigt hold, hvor forskellige perspektiver og erfaringer styrker det fælles arbejde.
Har du spørgsmål, så skriv til info@uh42.com eller på Instagram.

Laboratorie for mad, tekstil, kunst og tænkning
UH42 inviterer 10 unge (17-30 år) deltagere til et to-dages kunstforløb.
Første dag er dedikeret til Laboratoriet for mad, tekstil, kunst og tænkning. Her vil du deltage i skiftende projekter og undersøgelser inden for blandt andet madkultur, tekstil og kunstformidling. Forløbet er faciliteret af huset som et undersøgende levende værksted og dagene byder på arbejde i værkstederne, på ture ud af huset og besøg af gæstekunstnere.
På dag to vil du enten være i et forløb med analogt fotografi med kunstfotograf Halfdan Venlov eller på et forløb for digital kunst med billedkunstner Ida Lissner fra SOFTER Lab.
Når du søger om deltagelse i 2-dages forløbet skal du angive om analog fotografi eller digital kunst er dit førstevalg. Vi vil så vidt muligt forsøge at imødekomme dine ønsker.
Køkkenet i UH42 er et af vores vigtigste værksteder. Her arbejder vi med mad som både kunstnerisk materiale og socialt samlingspunkt. Gennem madlavning, måltider og samtaler undersøger vi, hvordan mad forbinder os, som fortælling, symbol og fælles erfaring. Vi bevæger os i feltet mellem natur og kultur med fokus på sanser, samtid og fællesskab.
Du møder jordbrugere, madkunstnere og kokke, som hver især arbejder med og reflekterer over madsystemer.
Gennem forløbet udvikler vi sammen et spiseligt skulpturelt element, der opsummerer det, der har optaget jer under forløbet.
I tekstilværkstedet tager vi udgangspunkt i genbrugsmaterialer. Her kan du få styrket både kreative og håndværksmæssige kompetencer gennem konkrete teknikker til at redesigne, kombinere eksisterende styles, og sy nyt, som alle kan være med i. Samtidig undersøger vi overforbrug og overproduktion og arbejder med fælles designidéer, produktion og tilgængelighed.
Forløbet giver mulighed for at blive inspireret til at gentænke din egen garderobe og dit forhold til genbrug.
Laboratoriet for mad, tekstil, kunst og tænkning vil være gennemsyret af refleksioner og snakke om kunst, med kunstformidlere, mellem hinanden og gennem besøg på udstillinger. Hvordan kan kunst se ud, smage, føles og skabes, og hvad sker der når vi gør det sammen?
Ansøg senest d. 26/05-26 ved at udfylde ansøgningsformularen.
Du modtager en e-mail senest d. 01/06-25 med besked om, hvorvidt du er inviteret til en samtale eller står på venteliste.
Samtalen afholdes d. 10/6 eller d. 11/6. Vi bekræfter endelig deltagelse d. 15/6 og afholder rundvisning for de kommende deltagere i huset med kunstner d. 17/6.
Vi lægger vægt på at skabe et mangfoldigt hold, hvor forskellige perspektiver og erfaringer styrker det fælles arbejde.
Har du spørgsmål, så skriv til info@uh42.com eller på Instagram.

Digital kunst og worldbuilding i SOFTER Lab
UH42 inviterer 5 unge (17-30 år) deltagere til et forløb i digital kunst.
På forløbet vil du arbejde med worldbuilding og spekulativt design i både digital og fysisk form. Du kommer til at arbejde med Unreal Engine, et program, der bruges til at skabe computerspil, samt 3D-modelleringsværktøjet ZBrush. Derudover får du hands-on erfaring med både 3D-scanning og 3D-print.
Ida Lissner fra SOFTER giver et indblik i sin kunstneriske praksis. Ida beskæftiger sig med de friktioner og forviklinger, der opstår i mødet mellem natur og teknologi og vil introducere metoder fra sit arbejde med digitale spil, animation, skulptur og vævede tæpper.
Undervejs i forløbet tager vi på inspirationsture og får besøg af kunstnere, der arbejder med teknologi, som deler deres erfaringer og bidrager med inspiration til vores fælles proces. Sammen skaber vi en interaktiv virtuel verden, hvor vi udforsker vores drømme, håb og bekymringer for fremtidens teknologier. Forløbet afsluttes med en fejring af det færdige digitale værk, som bliver en del af husets samling.
Forløbet er for dig, der aldrig har arbejdet med digital kunst eller 3D-software før – eller som er nybegynder og savner et fællesskab at lære og udvikle dig i.
Ansøg senest d. 26/05-26 ved at udfylde ansøgningsformularen.
Du modtager en e-mail senest d. 01/06-25 med besked om, hvorvidt du er inviteret til en samtale eller står på venteliste.
Samtalen afholdes d. 10/6 eller d. 11/6. Vi bekræfter endelig deltagelse d. 15/6 og afholder rundvisning for de kommende deltagere i huset med kunstner d. 17/6.
Vi lægger vægt på at skabe et mangfoldigt hold, hvor forskellige perspektiver og erfaringer styrker det fælles arbejde.
Har du spørgsmål, så skriv til info@uh42.com eller på Instagram.

Analog fotografi og fremkaldelse ved Halfdan Venlov
Har du lyst til at lære at fotografere på analog film og fremkalde dine egne billeder i mørkekammer?
UH42 inviterer 5 unge (17-30 år) til at deltage i et forløb med kunstfotograf Halfdan Venlov, som vil guide deltagerne gennem hele den analoge proces – fra at tage billeder på film til at fremkalde dem på lysfølsomt papir.
Et mørkekammer er et mørklagt rum, hvor man arbejder med lysfølsomt materiale. Gennem små ugentlige opgaver vil du lære at håndtere et analogt kamera, eksponere og fremkalde film og overføre negativer til papir. Vi vil undersøge forskellen på sort/hvid og farvefotografi, lære at scanne negativer, arbejde i Photoshop, lave små trykte publikationer og opbygge fotografiske narrativer. Som en del af processen vil vi skabe et fælles fotografisk værk, som vil udstilles i slutningen af forløbet. Du behøver ingen erfaring med mediet på forhånd – du vil lære det undervejs.
Det bliver et praktisk forløb hvor vi vil arbejde i trygge rammer med plads til både fordybelse, eksperimentering og hvor der er mulighed for at du kan være med på egne præmisser.
Ansøg senest d. 26/05-26 ved at udfylde ansøgningsformularen.
Du modtager en e-mail senest d. 01/06-25 med besked om, hvorvidt du er inviteret til en samtale eller står på venteliste.
Samtalen afholdes d. 10/6 eller d. 11/6. Vi bekræfter endelig deltagelse d. 15/6 og afholder rundvisning for de kommende deltagere i huset med kunstner d. 17/6.
Vi lægger vægt på at skabe et mangfoldigt hold, hvor forskellige perspektiver og erfaringer styrker det fælles arbejde.
Har du spørgsmål, så skriv til info@uh42.com eller på Instagram.

Forår 2026
Analog fotografi og fremkaldelse ved Halfdan Venlov
Analog fotografi og fremkaldelse
UH42 inviterer fem nye deltagere til et forløb med
kunstfotograf Halfdan Venlov. Du vil arbejde med
analog fotografi og fremkaldelse i mørkekammer.
Gennem ugentlige opgaver vil du arbejde med sort/
hvid og farvefotografi, bruge negativscannere og
Photoshop, og lave små trykte magasiner. Det bliver
et praktisk forløb i trygge rammer med plads til både
fordybelse og eksperimentering. Forløbet munder ud
i et fælles værk, som udstilles i huset.

Digital kunst og imaginære verdener med SOFTER
UH42 søger 6 deltagere til et forløb i digital kunst.
SOFTER inviterer jer ind i deres univers og viser,
hvordan teknologi kan være blød, legende og
tilgængelig.
Du bliver introduceret til worldbuilding og spekulativt
design, og kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem
det digitale og det fysiske. Du vil lære at arbejde i
programmet Unreal Engine, og prøve kræfter med
3D-scanning og 3D-modellering.
Undervejs møder vi digitale kunstnere, der deler
deres erfaringer, viser eksempler på deres arbejde og
giver input til vores fælles proces. Sammen bygger vi
en digital verden, hvor vi undersøger vores drømme,
håb, og måske også vores bekymringer for fremtiden.
Forløbet afsluttes med en fejring af det digitale værk,
som bliver en del af husets samling.

Drawing, writing, and sculpting with Samara Sallam
Drawing, writing,
and sculpting in clay
We are looking for six participants to join a collective
sculpture project with artist Samara Sallam. You
will be invited into Samara’s artistic practice,
working with drawing, writing, and sculpting in
clay. The process will be inspired by conversations,
meditations, philosophical thinking and hypnosis,
guided by Samara in a safe and supportive space.
Together, we will explore imagination and the
subconscious to materialize stories, symbols, and
myths. The collective process will culminate in a new
artwork for UH42’s exhibition space.
This particular course will be held in English, but you
do not need to be fluent to take part.

Performance med Jules Fischer
Performance, bevægelse og stemninger
UH42 inviterer 8 unge til et legende kunstnerisk
forløb med billedkunstner Jules Fischer. Jules
vil introducere jer til deres praksis inden for
performancekunsten. I et trygt rum vil vi træne
forestillingsevne og fantasi, arbejde med bevægelse
og stemninger, og reflektere sammen.
I får mulighed for at lære at facilitere, instruere og
skabe performative værker. Forløbet munder ud i
et fælles værk, som fejres og bliver en del af husets
samling. Det kan være en live performance, film eller
installation - det handler ikke om at optræde, men om
at skabe sammen.





















Værksteder
Fotografi og fremkaldelse

Værkstedet rummer både analoge og digitale faciliteter. Her findes mørkekammer til fremkaldelse, scannere til digitalisering af negativer samt computere med redigeringsprogrammer til billedbehandling.
Værkstedet ledes af fotograf og underviser Halfdan Venlov.
Keramik

Det keramiske værksted danner ramme om undersøgende arbejde med ler som materiale. Arbejdet foregår ved fælles arbejdsborde og omfatter modellering, glasering og brænding.
Værkstedet giver plads til fordybelse i materialets muligheder og processens langsomhed.
Værkstedet ledes af billedkunstner, filmskaber, forfatter og hypnotisør Samara Sallam.
Køkken

Køkkenet er husets hjerte, helt konkret er det i midten af huset men det er også her vi møder hinanden på tværs af forløb. Vi skiftes til at hjælpe til i køkkenet en time om dagen, hvor vi sammen med Amalie laver mad ud fra hvad sæsonen beriger os med.
Softer

I samarbejde med Softer Digital Futures tilbyder vi et digitalt værksted hvor vi fokuserer på worldbuilding og eksperimenterende digitale praksisser.
Her undersøges teknologi og digitale medier som rum for kreativitet, fortælling og samarbejde, med vægt på empati, fællesskab og eksperimentering.
Værkstedet danner ramme om tværfaglige processer, idéudvikling og udvikling af narrative systemer i krydsfeltet mellem samtidskunst og teknologi.
4. Sal

4. sal er en lejlighed med store stuer og fungerer som et multifunktionelt værksted. Rummene anvendes fleksibelt og danner ramme om skiftende kunstneriske formater og undersøgelser.
Stedet har tidligere været brugt som naturlaboratorium og anvendes i øjeblikket til performance ved Jules Fischer.
Hvordan ansøger jeg?
Du udfylder en ansøgningsformular, her på hjemmesiden, i ansøgningsperioden.
For at deltage i et forløb, skal du have lyst til at være en del af den fælles kunstneriske proces.
Vi udvælger vores deltagere med henblik på at skabe grupper med forskellige perspektiver og måder at bidrage i samskabelsen.
Har du spørgsmål, overvejelser eller brug for afklaring, er du altid velkommen til at kontakte os på info@uh42.com eller på Instagram @UH__42
Er det for mig?
Forløbet er for unge mellem 17–30 år, som har et stærkt ønske om at indgå i et kunstnerisk fællesskab, hvor vi skaber kunst sammen.
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at indgå i et forpligtende fællesskab
- Har lyst til at sætte din egen praksis midlertidigt i baggrunden for at fordybe dig i en etableret kunstners praksis og proces
- Kan prioritere forløbet og deltage stabilt gennem hele perioden
- Er nysgerrig på andres perspektiver og lyst til at lære og indgå i dialog om kunstneriske valg
- Har lyst til og mod på at give slip på kontrol og at lade processen være fælles
Forløbet er ikke for dig, der allerede har gennemført en videregående kunstnerisk uddannelse eller har gået på kunstakademiet.
Højskoleophold, billedekunstneriske grundkurser eller lignende er ikke en hindring for at søge.
Vi tror på samskabelse som metode og ønsker at undersøge, hvad der opstår når vi skaber kunst sammen. Vi tror på, at alle kan bidrage på forskellige måder og at man på skift træder frem og giver plads.
Vi arbejder aktivt for at skabe et hus, der kan rumme forskelligheder – herunder neurodivergens, angst, depression og andre livsvilkår.
Hvad koster et forløb?
Forløbene er gratis.
Får jeg mad?
Ja - der serveres vegetarisk frokost og snacks når du er i et kunstforløb.
Det fælles måltid er en vigtig del af livet i huset, og du vil derfor være med til at lave mad et par gange i løbet af forløbet.